Behandlingsforløb hos MitSind
Et forløb starter altid med afklaring
Mange kommer til os, fordi de oplever udfordringer i hverdagen, men er usikre på, hvad der ligger bag. Det kan være ADHD, autisme, angst, depression eller noget helt andet. Nogle gange kan flere ting være til stede samtidig. Det er udfordringerne vi tager udgangspunkt i og herefter er det er vores opgave at finde ud af hvad der ligger bag. Gennem hele dit forløb har du en fast speciallæge i psykiatri, som følger dig, kender din historie og har det lægefaglige ansvar for dit forløb.
Du behøver ikke vide på forhånd, hvilket forløb du har brug for. Første skridt er at tage vores ADHD-test. Derefter kan du booke en forsamtale, hvor vi gennemgår dine svar og vurderer, om næste skridt giver mening.
ADHD-test
Du starter med at tage vores ADHD-test online. Testen giver et første billede af dine symptomer og danner grundlag for introsamtalen.
Tag ADHD-testenForsamtale
Forudsætter ADHD-testVi gennemgår dine svar fra testen og taler om, om det giver mening at gå videre med en indledende vurdering.
Book forsamtaleIndledende vurdering
Du taler med en speciallæge i psykiatri, som vurderer din situation, screener for anden sygdom og afklarer, om videre udredning er relevant.
Udredning
Hvis det er relevant, går vi videre med en grundig udredning med blandt andet DIVA-5 og gennemgang af symptomer fra barndom til voksenliv.
Tilbagemelding og plan
Du får en samlet vurdering, konklusion og anbefaling til, hvad der kan være relevant som næste skridt.
Eventuel behandling
Hvis behandling er relevant, kan vi hjælpe med medicinsk opstart, justering, psykoedukation eller andre relevante tiltag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan foregår en ADHD-udredning hos jer?
ADHD-udredningen foregår online og kan gennemføres hjemmefra i trygge rammer. I dialog med en speciallæge, gennemgår vi dine symptomer, din historik og dine udfordringer i hverdagen.
Udredningen tager udgangspunkt i din ADHD-test for at sikre en grundig vurdering. Efter forløbet får du en tydelig konklusion og anbefalinger til, hvad der giver mening for dig fremadrettet.
Hvad er symptomerne på ADHD?
ADHD kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Typiske symptomer hos voksne kan blandt andet være:
- Koncentrationsbesvær
- Tankemylder
- Uro
- Impulsivitet
- Problemer med struktur
- Følelsen af konstant at være bagud
Symptomerne varierer fra person til person og kan påvirke både arbejde, studie og relationer. Hvis du er i tvivl, så kan du tage vores gratis ADHD-test.
Hvor lang tid tager det at blive udredt?
For de fleste består udredningen af 2–3 online samtaler fordelt over få uger. Derudover indgår relevante spørgeskemaer og en grundig faglig vurdering, så vi kan skabe et nuanceret billede af dine symptomer og udfordringer.
Efter udredningen får du en tydelig tilbagemelding samt anbefalinger til næste skridt.
Skal jeg have en henvisning fra min læge?
Nej, du behøver som udgangspunkt ikke en henvisning fra din egen læge for at starte et forløb hos os. Du kan selv booke en introsamtale og tage vores ADHD-test online.
Er det fortroligt?
Ja. Alle samtaler og personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende regler om datasikkerhed og tavshedspligt. Se mere i vores privatlivspolitik.
Hvad koster en udredning?
Prisen afhænger af, hvor langt i forløbet du er. Du kan se vores aktuelle priser på prissiden.
Hvad sker der, hvis jeg får en ADHD-diagnose?
Hvis du får stillet en ADHD-diagnose, gennemgår vi dine muligheder sammen med dig. Det kan blandt andet være rådgivning, videre behandling eller medicinsk opstart, hvis det vurderes relevant.
Hvad hvis jeg ikke har ADHD?
Selvom du ikke opfylder kriterierne for ADHD, kan udredningen stadig give vigtig indsigt i dine udfordringer og symptomer. Du får en grundig tilbagemelding og anbefalinger til mulige næste skridt.
Vi sidder klar til at hjælpe dig – uanset hvor du er i din proces.